Between Endless Nights
Da jeg for nylig spurgte Amalie, hvordan det gik på værkstedet, svarede hun at hun var kommet lidt i tvivl og nu var der så kort tid til deadline, at det var for sent at sadle om. Godt tegn tænkte jeg, tvivl er den rigtige tilstand at være i op til en udstilling. Alt skal være på spil, alle emotionelle, kropslige og analytiske registre skal være aktive. Bevidstheden om at man også kunne gøre noget andet, men nu er NU, og nu er der en åbning. Og selvom vi var enige om at deadlines er noget fanden har skabt, så er det
også et vilkår, der får os til at handle, at aktualisere det potentiale, som lige nu er
vigtigst. Det er ikke en enkel proces. For Amalie er selv maleriets hjørner til diskussion. Hierarkiet mellem blindramme og ’lærred’, som kan være alle tilgængelige malbare
overflader, er ophævet. Elementerne kan både være syet sammen, skruet sammen,
klipset sammen, og malingen breder sig som regel ud over hele denne sammenbragte
grund. Der er ofte genkendelige motiver som vinduer, gardiner, stole, rum, landskaber,
mennesker i forskellige positioner, men til trods for at alle disse billedtegn har en
betydning, så oplever jeg, at det er selve mødet mellem de mange materialer,
stofligheder, brug af farver, penselskrift og valg af format, der har sin helt egen
tiltrækning, en helt original form for loose præcision og trashed skønhed. At det er i
disse konkrete forskelle, og sensitivt sammenstykkede (tids)planer, at den egentlige
uudgrundelige meddelelse skal findes. Som Wittgenstein siger; arbejder sproget eller
holder det ferie? Amalies billedsprog arbejder på højtryk.
- Anette Harboe Flensburg, Humlebæk 2024
Amalie Gabel (f. 1992) modtog en Master fra Royal College of Art i London og en BA fra Hochschule für Bildende Künste i Hamborg. Gennem sin kandidat og bachelor har Gabel fokuseret på maleriet i et udvidede felt. Gabels værker har blandt andet været udstillet på Kunsthal Charlottenborg og Thorvaldsens Museum i København, Saatchi Gallery i London og Galerie Leger, Malmø. I 2020 modtog hun Den Danske Ambassade i Storbritanniens kunstpris. I 2021 fik hun stipendium til Det Danske Institut i Rom. Hendes arbejde er erhvervet af Malmö Konstmuseum, Stockholm Lens Länsting og kan findes i flere private samlinger
our message here
vigtigst. Det er ikke en enkel proces. For Amalie er selv maleriets hjørner til diskussion. Hierarkiet mellem blindramme og ’lærred’, som kan være alle tilgængelige malbare overflader, er ophævet. Elementerne kan både være syet sammen, skruet sammen, klipset sammen, og malingen breder sig som regel ud over hele denne sammenbragte
grund. Der er ofte genkendelige motiver som vinduer, gardiner, stole, rum, landskaber, mennesker i forskellige positioner, men til trods for at alle disse billedtegn har en betydning, så oplever jeg, at det er selve mødet mellem de mange materialer,
stofligheder, brug af farver, penselskrift og valg af format, der har sin helt egen
tiltrækning, en helt original form for loose præcision og trashed skønhed. At det er i
disse konkrete forskelle, og sensitivt sammenstykkede (tids)planer, at den egentlige
uudgrundelige meddelelse skal findes. Som Wittgenstein siger; arbejder sproget eller
holder det ferie? Amalies billedsprog arbejder på højtryk.
de mange materialer, stofligheder, brug af farver, penselskrift og valg af format, der har sin helt egen
tiltrækning, en helt original form for loose præcision og trashed skønhed. At det er i disse konkrete forskelle, og sensitivt sammenstykkede (tids)planer, at den egentlige uudgrundelige meddelelse skal findes. Som Wittgenstein siger; arbejder sproget eller
holder det ferie? Amalies billedsprog arbejder på højtryk.
Tekst af Anette Harboe Flensburg
